ECdrive sponsorerer golfturnering

ECdrive sponsorerer stor golfturnering i Smørum

ECdrive er blevet valgt af Danmarks største golfklub, Smørum Golfklub, til at være medsponsor på Smørum Ladies Open 2022. Smørum Ladies Open er en golfturnering for unge, professionelle og kvindelige landsholdsspillere fra hele Europa og har en præmiesum på 60.000 euro. Smørum Golfklub er stolte af at have fået ECdrive som sponsor:

”Hos Smørum Golfklub er vi glade for ECdrives støtte, da det er med til at gøre, at klubben kan fortsætte talentudviklingen for damespillere i Danmark,” udtaler Keld Østergaard Christensen, direktør hos Smørum Golfklub.

Keld uddyber, at Smørum Golfklub går meget op i at vælge de rette sponsorer, da de skal passe ind i golfklubbens koncept og profil. ECdrive er den helt rette sponsor for dem, da Smørum Golfklub har sat sig det mål at ville opfylde de 17 verdensmål som den første golfklub i Danmark, inden 2023 er omme. Her er elbiler en væsentlig faktor for at kunne opfylde verdensmålene, som man ikke kan komme udenom i kampen for at skåne miljøet.

Golfspillere fra eliten hos Smørum Golfklub

Hos Smørum Golfklub har de et godt begynderkoncept, når det gælder golf, og klubben har intet mindre end 150 juniorer i træning den dag i dag. Golfklubben gør et stort elitearbejde, hvilket viser sig gennem deres golfspillere. Inden for de sidste 10 år har kvindelige golfspillere fra Smørum Golfklub nemlig kunne bryste sig af at være blevet Danmarksmestre for hold intet mindre end syv gange og Europamestre to gange. Mandlige golfspillere fra Smørum blev desuden dobbelt Danmarksmestre i 2020 og vandt bronze ved EM i 2021.

Scroll til toppen